Står du som ejer af et gravsted – eller flere – er det dig, der har ansvaret for pasningen af gravstedet. Det betyder, at du som det mindste skal holde ukrudt nede og fjerne visne planter og blomster. Har du ikke muligheden for det, så kan du betale kirkegården for at gøre det, eller du kan tegne et abonnement hos en dygtig gartner.
Hvis du har lavet en vedligeholdelsesaftale med kirkegården for pasning af dit gravsted, udfører graveren de tjenester, som er beskrevet i aftalen, og de kan nogle gange være begrænsede. Du kan også opleve, at gravstedet i perioder bliver forsømt, hvis der opstår problemer som sygdom, opsigelse osv. hos personalet.
Når du tegner et abonnement hos en gartner, kan du vælge mellem flere forskellige pakker, så du kan få den pasning af dit gravsted, som du ønsker. Og du kan endda få tilsendt billeder jævnligt, så du kan se, hvor flot og velholdt gravstedet er.
Og tilmeldingen kan klares online. Så bliver det ikke nemmere. Prisen på et abonnement afhænger af størrelsen på gravstedet – urne, et- eller to-plads, familie – og hvor meget pasning af gravstedet du ønsker.
Hvis du selv vil forestå pyntning til jul og andre højtider, så kan du tegne et abonnement, hvor gartneren kun står for lugning, klipning af hæk, fjernelse af visne blomster og planter og den slags havearbejde.
Men du kan også tegne et abonnement, hvor gartneren står for stort set alt, hvad der skal ske i løbet af året med gravstedet. Lige fra lugning og granpynt til jul til at tænde lys hver måned og stille en blomsterbuket ved en særlig lejlighed. Og så kan du få et abonnement lige midt imellem.
Du bestemmer selv, om du vil betale månedligt, årligt eller for flere år ad gangen, og du kan også opsige abonnementet, når du vil.
Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af det, kan du online bestille buketter, planter og anden gravpynt, som du kan få sat på gravstedet.
Du kan selvfølgelig også stadig selv besøge gravstedet og komme med buketter, planter, lys, figurer osv. til at pynte gravstedet med. Se f.eks. udvalget herunder, og bestil gravpynt hjem, som du kan tage med.
Vær opmærksom på, at der kan være regler om, hvordan du må pynte dit gravsted – eller rettere, hvordan du ikke må pynte det. Men det er ikke overordnede regler. Det kan variere fra kirkegård til kirkegård – eller faktisk fra menighedsråd til menighedsråd. For selvom vi kalder det at stå som ”ejer” af et gravsted, så er det faktisk stadig kirkegården, der ejer det. Så egentlig lejer du kun gravstedet.
Så hvis du har nogle specielle ønsker til gravpynt, kan det være en god idé lige at forhøre dig hos menighedsrådet for kirken først. Ellers kan du blive bedt om at fjerne pynten.
Tjek udvalget af moshjerter, blomsterdekorationer, gravlys og meget mere herunder. Find den type gravpynt som du synes, skal pynte på din kæres gravsted. Bestil online i dag, og få det leveret ved din hoveddør eller til en pakkeshop i nærheden af din adresse.